”Can-can i spinatbedet”, skrev Ekstra Bladet drillende i maj 1990. Men sådan var det, og med røde ører havde jeg såmænd selv foræret dem formuleringen. Jeg havde nemlig lavet en fejl. En pinlig fejl.
Min ellers så fremragende afsløring af Camilla Miehe-Renards nye kæreste var ikke sand. Eller, det var den, og så alligevel ikke…
I flere uger havde vi hørt på redaktionen, at den gæve tv-pige var forelsket til op over begge ører.
Men Camilla sagde ikke noget, vi havde ingen billeder og de boede øjensynligt heller ikke sammen. Jeg kunne ikke få historien i hus.
Dengang tjekkede vi jævnligt dørskilte og folkeregistreret, der kunne sladre, hvis to mennesker boede sammen, men der var intet at hente.
Som ugerne gik, blev jeg punket mere og mere på redaktionsmøderne.
Kom nu, Nielsen! Bliver det til noget med den historie?
Jeg var nået så langt, at jeg vidste, den heldige mand var musiker.
En aften tog jeg fat, og ringede simpelthen rundt til alle de kilder, jeg havde i musik- og tv-miljøet.
Og svarene var entydige. Camillas nye kæreste var sangeren Nikolaj.
I miljøet var det slet ikke nogen hemmelighed, og parret viste også deres kærlighedsliv ude i cafe-miljøet.
Tre måneder, havde Nikolaj og Camilla været sammen.
Sådan en aften går man glad i seng.
Historien var hjemme, og redaktionschefen tilfreds næste morgen.
Jeg vidste nok til at konfrontere Camilla Miehe-Renard.
”Det vil jeg helst ikke udtale mig om, og det vil Nikolaj heller ikke”, lød det fra den 23-årige skærmtrold.
Hun fortsatte:
”Indtil videre har vi valgt at holde det i baggrunden, men det kan da godt være, at vi på et tidspunkt gør det lidt mere officielt og måske dukker op sammen til nogle arrangementer”…
Det var nok. Mere end nok. Jeg kunne sætte mig til tasterne og skrive artiklen.
På det tidspunkt var 23-årige Nikolaj det store musik-hit i Danmark. Han var valgt som ”Årets nye navn”, og i landeplagen ”Ridder af Kærligheden” sang han om at have en at holde af, – en at holde om.
Det kunne ikke være bedre. Dén historie skrev næsten sig selv.
Nikolaj var endda så meget i vælten, at chefen nok mente, han var den kendteste af de to turtelduer. Historien skulle vinkles på ham.
”Nikolajs hit” hed overskriften inde i bladet.
Og på forsiden:
”Græd piger – NIKOLAJ KÆRESTE MED TV-PIGE”
Missionen var fuldført. Nyheden var hjemme, og jeg havde lavet en forsidehistorie.
Alt var godt, da jeg den eftermiddag satte mig i toget hjem mod Køge.
Om natten røg bladet i trykken og knap var blækket tørt næste morgen, før telefonen bimlede og bamlede.
Det var for fanden ikke den Nikolaj, Camilla var kæreste med…
Sangeren Nikolaj var slet ikke sangeren Nikolaj!
Jeg havde lavet en gevaldig bommert.
Nikolaj på SE og HØRs forside hed Christensen til efternavn og øjeblikkets hit. ”Nikolaj og Piloterne” var det absolut største.
Ingen – slet ikke jeg – tænkte på Nikolaj Steen, bror til Paprika, og manden bag det noget tidligere hit ”Det går ufattelig godt” med bandet ”Nick Name”.
Det gik bare ikke skidegodt for mig.
Da jeg talte med Camilla om kæresteriet, talte hun om Nikolaj Steen, mens jeg tænkte på Nikolaj Christensen.
Ikke på noget tidspunkt overvejede jeg, at der kunne være flere.
Til gengæld var redaktionschef Peter Salskov hurtig.
”Vi skriver det fuldstændig, som det er. Vi beklager, men får bare en historie mere”, grinte han. Lidt genialt.
Ugen efter stod der på forsiden
Historien om en fejl
2 X NIKOLAJ
Camilla kæreste med en anden.
Salskov plejede at joke med, at anden uge solgte bedre end den første. Det tror jeg nu ikke, men fordi vi lagde os fladt ned, var der ingen sure miner.
Det blev til en morsom historie, og jeg har aldrig været bange for at blive grint af.
”Det er menneskeligt at fejle, men guddommeligt at tilgive.”
En grinende kollega gav mig citatet til afslutning på min beklagende artikel.
Selv kunne jeg så tilføje, hvordan jeg ikke kun havde trådt i spinaten, men nærmest danset cancan i hele bedet.